Børn & kunst; Hvordan kunst bidrager positivt på børns udvikling

De fleste børn elsker kunst. At male, at tegne, at synge, danse til musik eller spille teater er blot få at de ting som mange børn har glæde af, allerede fra en tidlig alder. Der er lavet flere undersøgelser der viser, at kunst er godt for børn og vi kan sikkert alle sammen forestille os hvorfor. Vi synes alligevel det er ret spændende at kigge lidt nærmere på, direkte relateret til børns beskæftigelse og eksponering til kunst.

Vi har derfor lavet en liste, hvor vi samler de bedste ting børn får ud af, at involveres med kunst.

 

  1. Børn lærer at tænke kreativt og være åbensindet
  2. Børn lærer at observere og beskrive, analysere og fortolke
  3. Børn lærer at udtrykke følelser, med eller uden ord.
  4. Dit barn vil øve sine problemløsningsevner og lærer at tænke kritisk,
  5. Det vil forstærke børns dans, musik, teater og kunst evner, forstærke deres sprog og ordforråd
  6. Dit barn vil bemærke, at der er mere end et rigtigt svar og flere synspunkter
  7. Det kan være sjovt at gå i skole og det kan være sjovt at lære nye ting
  8. Børn lærer at samarbejde med andre børn og voksne
  9. Kunst kan introducere børn for en masse andre kulturer fra hele verden
  10. Dit barn kan blomstre og udmærke sig gennem kunst. Selv med fysiske, følelsesmæssige eller læringsmæssige udfordringer kan man opleve succes med kunst.
  11. Kunst bygger selvtillid, især fordi der ikke kun er en rigtig måde at lave kunst på. På grund af det kan ethvert barn føle sig stolt over hans eller hendes originale kreationer.
  12. Børn kan anvende alle deres sanser når det kommer til kunst; både lyd, følelse, lugt og smag- det er selvfølgelig afhængigt af aktiviteten.
  13. Kunst hjælper børns motorik. At holde en pensel, at tegne prikker og linjer, at blande farver, at skære med en saks, at bruge en limflaske, at rulle modellervoks er alle gode eksempler på aktiviteter der både er kunstrelateret og hjælper børns motorik. Ovenstående opgaver kræver nemlig fingerfærdighed og koordination, men er samtidigt sjove og gør at børn vil bruge tid på disse ting. Jo mere børn engagerer sig i kunstaktiviteter jo bedre bliver deres motoriske færdigheder.
  14. At tegne kan hjælpe børn med at skrive bogstaver senere hen. Babyer og små børn begynder altid lige så stille med at tegne streger frem og tilbage. Jo mere de øver sig jo bedre bliver de i stand til at styre farveblyanten og dets bevægelser på tværs af papiret. På den måde lærer børn at styre måden de tegner på, skaber et bredere udvalg af former, og er til sidst i stand til at tegne alle de former der er nødvendige for at skrive bogstaver i alfabetet.
  15. Kunst kan hjælpe børn med at udvikle problemløsningsevner. Kunst er i princippet ikke andet end ubegrænsede muligheder. Kunst giver dig mulighed for at træffe beslutninger, at drive konklusioner, at tænke over dine beslutninger en ekstra gang og evaluere resultatet. Børn vænner sig  til usikkerheden der hører til kunst og på den måde bliver de som regel mere fleksible i deres tankegang, hvilket er nøglen til kreativitet og tillid. Jo flere erfaringer børn får med forskellige materialer og teknikker, jo større bliver sandsynligheden for at de afprøver nye kombinationer og ideer.
  16. Kunst hjælper børn med at forstå dem selv og resten af verdenen. Børn får utrolige mængder af ny information hver dag. Den information vil de behandle og de vil lære at tænke over det de har lært på en sikker, reflekterende måde. Kunst giver dem mulighed for at udforske følelser og håndtere daglige ting. Kunstmaterialer kan få en masse forskellige følelser frem i børn. Bevægelsen, billedet, farverne, linjerne og fantasien hjælper alle børn med at udtrykke sig på en anden måde – en måde, som som de måske ikke kan udtrykke sig på med ord, eller som kan være mere behagelig for dem end ord.